ved personlige kriser, angst, depression og andre psykiske vanskeligheder, hvor der anvendes en række kognitive metoder til at opbygge selvværd, færdigheder og nye reaktionsmønstre
'Dette varetages kun i begrænset omfang og efter aftale.
Adressen er Center for Kognitiv Terapi, Uraniavej 14, 1878 Frederiksberg C.
En terapi er altid et fælles og ligeværdigt samarbejde og starter typisk med en grundig vurdering og afklaring af problemet eller problemerne. Der anvendes spørgeskemaer til at vurdere arten og omfanget og til at udelukke andre lidelser.
Herefter sættes der klare mål og lægges en handleplan. Målet kan fx være at ændre et bestemt vanemønster (drikke for meget, spise for meget, undgå nødvendige ting i livet som at sige fra eller søge nyt job).
Det kan også være at løse bestemte problemer, få et bedre samliv, arbejdsliv eller flere positive oplevelser og bedre tilfredsstillelse af menneskelige behov – men de bliver beskrevet specifikt for den enkelte person. Spørgsmål som ”hvordan vil du gerne have det skal være?” kommer hele tiden op.
Der arbejdes kognitivt, det vil sige der lægges en helt individuel og skræddersyet behandlingsplan og der er tale om mange interventionsmuligheder for at ændre tanker, regulere følelser, ændre adfærd og få beroligelse i kroppen.
Udgangspunktet er kognitive metoder, men i en meget bred og integrativ form. Nye metoder som skemafokuseret terapi, evne til bevidst nærvær, dialektiske metoder og metakognitive og metaemotionelle metoder.
Man kan vælge kortere eller længere forløb eller blot en enkelt session til at ”komme på rette spor”.
Skriv venligst på info@kognitivpsykoterapi.dk for at få kontakt om terapi.