Behandlings tilbud_
kognitivpsykoterapi.dk
Selvværd og selvtillid
Livskraft og modstandskraft
Coaching
Sociale færdigheder
Behandlings tilbud
Vælg blandt eksempler nedenfor og klik i tekst boksen for at få en mere omfattende beskrivelse.
Men først læs her - Hvad kan du forvente i kognitiv terapi?
Du kan forvente en udviklingsproces, hvor du opdager noget nyt om dig selv hele tiden. Du medvirker hele tiden aktivt til at indsamle data, observere hvad der sker i forskellige vigtige situationer i dit liv og analysere situationen.
Du får afdækket dine tanker, du for forståelse for dine følelser og du opdager hvad du mærker i din krop. Samtidig får du forståelse for sammenhængen mellem dine tanker, følelser og din krops signaler. Du lærer at se konstruktivt kritisk på hvad der sker og skifte destruktive reaktionsmønstre ud med konstruktive reaktioner i en række situationer ved hjælp af de mange indlæringsbaserede metoder der er i kognitiv terapi. Du lærer også at ”trykke på din egen dopaminknap” og øge glæden i dagligdagen, men uden at idyllisere.
I forandringsprocessen kan det ikke undgås at du kommer til at vurdere dine egne værdier, dine leveregler og dit forhold og kontakt til de mennesker, der betyder noget for dig.
Det overordnede mål er at udvikle mental styrke og modstandskraft. Mål på vejen kan være at forbedre dit selvværd eller at få nye færdigheder, eller at lære at hamle op med en bestemt vanskelig situation.
Resultatet afhænger af hvor stor en indsats du gør og hvor meget du træner de nye strategier.
kognitivpsykoterapi.dk :: Center for Kognitiv Terapi ApS :: Irene Oestrich :: Uraniavej 14, 1878 Frederiksberg C :: Email: info@kognitivpsykoterapi.dk